Historiske byvandringer

Historic Talks tager dig med rundt til de smukke gamle palæer og borgerhuse i Frederiksstaden i København.

Bliv klogere på bydelens unikke historie og lær mere om Københavns placering på arkitekturens verdenskort.

Byvandringerne kan holdes på dansk, engelsk eller fransk.


Frederiksstaden i København 1756 - Historic Talks

Historiske byvandringer

Vil du gerne vide mere om Frederiksstaden, Amalienborg-palæerne, byhusene og de øvrige palæer? Det kan du ved at bestille en af vores historiske byvandringer, hvor vi både fortæller om historien, personerne og arkitekturen bag bydelen.

For at fejre kongefamiliens 300-års regeringsjubilæum i 1749 lod Frederik V den noget gammeldags hovedstad modernisere med opførelsen af en spritny bydel beskedent opkaldt efter ham selv, Frederiksstaden.

Denne mønsterbydel blev anlagt efter europæisk forbillede af hofbygmester Nikolai Eigtved. København blev således løftet ud ad middelalderen, og et elegant urbant landskab på højde med det bedste i udlandet blev introduceret.

Overalt i den nye bydel skød borgerhuse og adelspalæer op efter Nikolai Eigtveds planer og ideer, og på trods af at der er gået 250 siden anlæggelsen, er en del stadig bevaret. Med lidt god fantasi vil du flere steder kunne tænke dig tilbage i tiden.

Den historiske byvandring starter ved Sankt Annæ Plads og går ad Bredgade. Vi fortsætter ned over Amalienborg Slotsplads og videre ad Amaliegade, og turen slutter af på Sankt Annæ Plads hvor vi startede.

På turen fokuserer vi på historien bag Frederiksstadens anlæggelse, og de enkelte palæer og borgerhuses historie belyses

På turen fortæller vi om Frederiksstaden i går og i dag, og du får hovedstadens 1700-tals visioner præsenteret.

I det omfang det kan lade sig gøre, stikker vi næsen indenfor et par steder undervejs.

Varighed: 1½ - 2 timer.

Historiske byvandringer kan afholdes for maks. 20 personer og tilbydes på dansk, engelsk eller fransk.

 

Kontakt for pris og bestilling


Latinerkvarteret

Vil du høre om Københavns domkirke, Metropolitanskolen og Københavns Universitet?

På denne tur kommer du rundt i noget af det ældste af København og hører om tro, ånd, viden, bombardementer og bybrande.

Med udgangspunkt i Vor Frue Plads fortælles om Vor Frue Kirke og dens forgængere bygget på Københavns højeste punkt og tæt på den ene af middelalderens vigtigste gader; Nørregade. Om muligt besøger vi kort kirken og fortsætter rundt forbi Metropolitanskolen og St. Kannikestræde  med de gamle studenterkollegier  og Chr. IV’s Regensen.

Via Fiolstræde går vi rundt om Universitetskomplekset og kigger nærmere på flere af bygningerne og afhængig af tid går vi forbi St. Petri Kirke og de enestående gravkapeller, inden vi runder af, hvor vi startede.

På turen fortæller vi om Latinerkvarteret  i går og i dag, og du får en spændende tur rundt i denne markante del af København.

I det omfang det kan lade sig gøre, stikker vi næsen indenfor et par steder undervejs.

Varighed: 1½ - 2 timer.

Historiske byvandringer kan afholdes for maks. 20 personer og tilbydes på dansk, engelsk eller fransk.

 

Kontakt for pris og bestilling

Latinerkvarteret i København 1757 - Historic Talks